Warning: Declaration of ET_Theme_Builder_Woocommerce_Product_Variable_Placeholder::get_available_variations() should be compatible with WC_Product_Variable::get_available_variations($return = 'array') in /var/www/drivhusportalen.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/frontend-builder/theme-builder/WoocommerceProductVariablePlaceholder.php on line 199
Drivhusguide - Alt hvad du skal vide om drivhus - Drivhusportalen

Den store drivhusguide

Hvis du sidder og overvejer et drivhus, så skal du bare læse videre her. I denne drivhusguide får du en masse af de overvejelser, som du kan gøre dig i forbindelse med køb af dit nye drivhus. Med denne store mini drivhusguide vil vi gerne give dig inspiration til, hvilke overvejelser, du skal gøre dig inden du anskaffer dig et drivhus. Husk at du her på siden kan finde massevis af drivhus, fra mange forskellige forhandlere. Vi er næsten sikre på at du kan finde dit næste drivhus her på drivhusportalen.

Inden du trykker køb, er der nogle ting, som vi mener du bør overveje, før du køber dit næste drivhus. Det har vi samlet her i den store drivhusguide, hvor du også får viden om planter, pasning og pleje og selvfølgelig valg af drivhus. God fornøjelse med at læse denne drivhusguide.

 Drivhusguide

Drivhusguide til forskellige typer af drivhuse

I denne drivhusguide har vi taget 4 forskellige typer drivhuse med, som du kan overveje, når du skal købe et drivhus. De fire typer er minidrivhuse, vægdrivhuse, drivhuse og orangerier.

Minidrivhus

Minidrivhus er for dig, der ikke har særlig meget plads, eller ikke vil bruge meget plads på drivhuset. Det er typisk for folk, der bor i lejlighed og som har en altan, hvor der lige er plads til et minidrivhus. Minidrivhusene er smarte og praktiske og koster ikke meget. Du får glæden af at plukke dine egne dyrkede grønsager eller krydderurter eller have blomster til at stå og gro. Klik her i i menulinjen for at se udvalget af minidrivhuse.

Vægdrivhuse

Vægdrivhuset er som navnet siger beregnet til at stille op ad en væg. Oftest er det op ad husmuren, men det kan også være op ad garagen eller skuret. Et vægdrivhus er særlig god, hvis du ikke har meget plads. Vægdrivhuset har også den fordel, at de holder bedre på varmen, fordi husmuren er med til at holde på varmen. Et vægdrivhus vil derfor oftest være varmere end et fritstående hus. Vær opmærksom at vægdrivhuset får sol nok, når du placere det fx er en mur der vender mod nord ikke særlig velegnet. Du kan se en masse vægdrivhuse her på siden og hvis du gerne vil have mere inspiration kan du her se, hvilket vægdrivhuse vi anbefaler

Det fritstående drivhus

Det fritstående drivhus er det klassiske drivhus. Det fås i mange forskellige størrelser og i mange forskellige prisklasser. Her har du mulighed for at få et drivhus der passer til dig og dit behov og til din have. Lige fra de små drivhuse til de store, der sagtens kan fungere som en udestue.

Orangeri

Orangeri er et ord, der oftest bruges om store og flotte drivhuse. Orangeri er i en historisk kontekst en betegnelse for et hus, der blev brugt til at overvintre citrusplanter. Sådan bliver ordet ikke brugt i dag. I dag er det betegnelse for nogle store og flotte drivhuse, med et eksklusivt look. Orangeriet er for dig, der gerne vil have meget plads til dine planter, og oftest også plads til en hyggekrog, hvor du kan sidde og læse et god bog og drikke en kop kaffe. Et Orangeri er mere pladskrævende, men til gengæld får du også et hus, der kan bruges til mange forskellige ting, og hvor du kan have et stort udvalg af planter. Du finder et stort udvalg og inspiration til dit orangeri her på siden. Vi har også lavet et indlæg med 4 gode orangerier, som du er meget velkommen til at læse

Placering af drivhus

Der er rigtig mange muligheder for at placere dit drivhus. Det er uanset om du bor i rækkehus eller villa. I denne drivhusguide får du blot nogle hurtige overvejelser, som du skal gøre når du overvejer placering af drivhuset, er det også vigtigt at du tager i betragtning, hvad du vil bruge dit drivhus til. Er det til blomster og krydderurter og som en hyggestue, hvor du kan sidde og nyde solen, eller er det til at dyrke tomater og agurker.

Samtidig er det også vigtigt, at drivhuset passer ind i haven, og det kan være at du skal gå på kompromis med de generelle anbefalinger. Det er vores erfaring at du stadig kan få et drivhus, der giver en masse udbytte, og som du vil få meget glæde af, selvom du ikke nødvendigvis placerer den lige der hvor det er optimalt.

Et drivhus kræver sol og gerne i mange timer om dagen. Derfor er det godt at være bevidst om hvordan solen rammer den placering du har valgt til drivhuset. Der kan godt være skygge noget af tiden, men der skal også være en del timer med sol.

Tænk også på at placere et drivhus et sted, hvor det er beskyttet mod storm og blæst, så du undgår at dit drivhus får skader

Valg af størrelse til dit drivhus

Drivhuse findes i mange forskellige størrelser. Der er stor forskel på bredde og længde, så det er muligt at finde lige det drivhus der passer til dig. Det er en god ide at bruge lidt tid på at overveje, hvilken størrelse dit drivhus skal have. En god bredde og arbejdshøjde er noget som mange værdsætter, da det gør det nemmere at arbejde i drivhuset.

Rigtig mange drivhusejere ønsker at de havde købt et større drivhus. Derfor er anbefalingen at du vælger det største drivhus som du har plads og råd til.

Skal det være træ eller metal?

Langt størstedelen af de drivhuse der er på markedet, er lavet af aluminium. Aluminium er et let og stærkt metal, der stort set er vedligeholdelsesfrit. Aluminiumsdrivhuse fås i forskellige farver, hvor de mest typiske er grønne, sølv og sort. Du kan også få et drivhus i træ. Her er det oftest cedertræ der anvendes. Et drivhus af træ er flot og holder også bedre på varmen end et aluminiumsdrivhus. Trædrivhuse vil kræve mere i vedligeholdelse og er også dyre end drivhus af aluminium.

Glas eller polycarbonat?

Glas er det fortrukne materiale i drivhuset. Langt de fleste drivhuse leveres med 3mm drivhus glas. Det almindelig glas har den fordel at det lukker meget at solens lys igennem, det er billigt og det er nemt at tilskære, hvis der behov for et nyt glas. Ulempen er at standarddrivhusglas forholdsvist nemt kan gå i stykker, og derudover kan der blive behov for at lave noget skygge, hvis dit drivhus står i konstant sol.

Du kan også vælge at få hærdet glas. Hærdet glas har en styrke der er 5 gange højere end almindeligt glas. Det gør at glasset ikke er så sårbart, men ulempen er at glasset ikke tilskæres, så hvis det går i stykker, er du nødt til at bestille et nyt glas.

Den sidste mulighed er polycarbonat

Polycarbonat er meget holdbart, og kan fx anbefales, hvis drivhuset skal bruges i en institution eller i en have hvor der spilles meget fodbold. Polycarbonat er mindre gennemsigtigt en almindeligt glas, hvilket kan være problematisk i forhold til planternes spiringsproces. Til gengæld har du ikke behov for at give dit drivhus skygge midt på dagen. Polycarbonat er en dyrere løsning end glas.

Sokkel

Det er stærkt anbefalelsesværdigt at have en sokkel på dit drivhus. Mange forsikringsselskaber stiller som krav, at du skal have en sokkel til dit drivhus. En sokkel giver ekstra højde i drivhuset, og soklen (hvis den er lavet rigtig) er med til at sikre drivhuset mod blæst. Der findes forskellige typer af sokler, og de 3 mest brugte er træ, stål og muret sokkel.

En træsokkel til dit drivhus er en nem og billig løsning til drivhuset. Du skal dog være opmærksom på at træ har en begrænset holdbarhed, når det har kontakt med jord. Vær ligeledes opmærksom på at det ikke anbefales at bruge trykimprægneret træ, til jord der er i kontakt med fødevarer. Hvis du planlægger at bruge kapilærkasser er det ikke noget problem. Træ kan også vride sig ved fugtpåvikning, så du kan risikere at dine glas sprænger pga. af for stor spænding.

En stålsokkel er den lette løsning. Den er let at samle og mange stålsokler er lette at punktfundere. Mange drivhus har en sokkel der passer til det valgte drivhus. Det er forholdsvist nemt at sætte op, og det er nemt at støbe soklen fast, så du får sikret dit drivhus mod storm og blæst

Den sidste mulighed vi nævner her, er en muret sokkel. Det ser flot ud, men er også en løsning der kræver noget mere arbejde. Vil du gerne holde dit drivhus frostfrit er en muret sokkel vejen du skal gå.

Rengøring af drivhus

For at undgå at dine drivhusplanter bliver ramt af sygdom, er det anbefalelsesværdigt at rengøre drivhuset to gange om året. En gang i foråret før drivhuset tages i brug og en gang i efteråret, når sæsonen er forbi.

Hvordan vil du plante i dit drivhus

Der findes tre forskellige muligheder for at plante i drivhuset. De tre muligheder er plantesække, kapillærkasser og jord.

Plantesække

Plantesække er den nemme løsning, hvor du køber en plantesæk og planter nogle planeter i den. Der er for de meste gødning til den første tid, så du skal kun tilføre vand. Ulempen er at der ikke er særlig meget jord i plantesækkene, så du skal være yders opmærksom på om dine planter får nok vand.

Kapillærkasser

Med en kapilærkasse slipper du for at skulle vande dine planter hver dag. Kapilærkassen er en stor kasse fyldt med vand, som du lægger din plantesæk ovenpå. Planterne kan så automatisk suge vandet op og vil med tiden få rødder der stikker helt ned i vandet. Kapilærkasser kan typisk indehold omkring 90 liter vand, så du behøver kun at tjekke cirka en gang om ugen. Kapilærkasser kan genbruges år efter år. En super god løsning for rigtig mange

Jord

Skal det være helt ægte og autentisk, så er jord, vejen du skal gå. Der er forskellige holdning til jord vs. plantesæk. Fortalere vil sige at tomaterne smager bedre, fordi jord indeholder mange flere forskellige mineraler, som planten har brug for. I starten skal du være opmærksom på vandingen, men planterne vil efterhånden sætte sine rødder dybt, og få et mindre vandingsbehov.

Hvilke planter kan du plante i drivhuset?

Der findes et utal af forskellige planter som du kan plante i dit drivhus. I denne drivhusguide får du her nogle af de mest almindelige planter er

  • Tomater

Der findes et utal af forskellige tomatsorter helt fra de små ribstomater og til de store bøftomater. Tomater er nemme at dyrke i drivhuset, og du får et godt udbytte af tomater, sommeren igennem. Hvis du har plads så vælg gerne flere forskellige sorter

  • Agurker

En agurk fra sit eget drivhus smager bare bedre end dem du køber i supermarkedet. Har du børn vil de sikkert elske at kunne gå spise agurker hen over sommeren. Agurker fås også i forskellige sorter fx den almindelige slangeagurk, den lille skoleagurk, og så de sjovere sorter som citron agurk og jungleagurk.

  • Peber

Peber er også en god plante at dyrke i dit drivhus. Du kan både får rød og grøn peber. Selve planten blive ikke så stor som tomatplanterne. En peber fra drivhuset smager rigtig godt, men du skal nok ikke forvente at få en masse. En peberplante giver ikke det store udbytte, men du får er til gengæld gode.

  • Chili

Der er rig mulighed for at dyrke chili i dit drivhus. Chiler fås i mange forskellige sorter og styrker, og er nemme at få til at gro i drivhuset. Et billigt tip er, at samle frø fra forskellige chilier du køber i supermarkedet. Køb fx en chilimix, hvis ud gerne vil have mange forskellige sorter. Du kan også læse vores guide til chilidyrkning.

  • Vindruer

Vindruen er en flerårig plante, som du vil få meget glæde af. Det er bedst at placere den i et hjørne af drivhuset og tag gerne højde for solen. Vindrue planten kan være med til at give skygge for den varme middagsol, men den må heller ikke tage for meget lys.

Men der findes også andre grønsager som du sagtens kan dyrke i dit drivhus. Det kunne fx være

  • Aubergine
  • Melon
  • Artiskok

Foruden det kommer krydderurterne som fx basilikum, oregano osv. 

Tilbehør til drivhuset

At være drivhusejer kræver en del arbejde, hvis ud vil have noget ud af dine planter, og høste dejlige grøntsager. Heldigvis findes der forskelligt tilbehør, som kan gøre arbejdet, nemmere og udbyttet bedre. Noget af det tilbehør eller ekstraudstyr, som du kan købe til drivhuset, er bl.a. et automatisk vandingsanlæg, som sørger for at planterne altid har vand. Det er særlig anvendeligt, hvis du planter i plantesække eller i jord. En anden god ting kan være automatiske vindues åbnere, der sørger for at dine planter ikke brænder af i højsommeren. 

Vi håber du har fundet inspiration i denne drivhusguide. Er det noget du mangler svar på i denne drivhusguide, så tøv ikke med at skrive en besked os, og så kigger vi på det.